Skip to content

Urologisk Specialklinik

Urologisk Specialklinik

Ved overlæge Henrik Jakobsen

Telefon: 45 86 57 68
E-mail: info@urol.dk

TELEFONTID:

LIGE UGER:
Mandag til torsdag, kl. 8:00-12:30
Onsdag tillige 16:00-17:00

ULIGE UGER:
Mandag til fredag, kl. 8:00-12:30
Onsdag tillige 16:00-17:00

 

På klinikken undersøges og behandles såvel mænd som kvinder med problemer i urinvejene.

Dine undersøgelser og behandling i Urologisk Specialklinik Hørsholm varetages altid personligt af Henrik Jakobsen, speciallæge i urinvejssygdomme (urologi) og kirurgi.

Hos mænd er der ofte tale om prostatalidelser, prostatakræft (også second opinion), rejsningsproblemer, vandladningsproblemer, inkontinens, urinvejsinfektioner, blod i urinen, samt lidelser i urinrør, blære og nyrer.

Jeg er specialist i refertilisering af mænd (fortrydelse af tidligere sterilisation), og har meget stor og lang erfaring indenfor dette område (flere end 400 operationer af denne type).

Jeg udfører også sterilisation af mænd, samt operationer på pung og penis fx vandbrok, sædbrok, forhudslidelser (forhudsforsnævring, kort forhudsbånd).

Hos kvinder kan det ofte dreje sig om problemer i form at tilbagevendende urinvejsinfektioner.

Klinikken er beliggende i smukke omgivelser tæt ved Hørsholm Kirke og det grønne område ”Ridebanen” ved søen.

Vi har velindrettede og moderne lokaler med fuldt opdateret operationsudstyr.

Henrik Jakobsen

Jeg er uddannet fra Københavns Universitet og er speciallæge i urologi og kirurgi.

Jeg var indtil 2023 overlæge ved Herlev Hospital og var her blandt andet team-ansvarlig for behandlingen af prostatakræft i størstedelen af Region Hovedstaden. Jeg valgte at gå på pension fra hospitalet for at koncentrere mig om klinikken i Hørsholm, som jeg har drevet som deltidspraksis siden 1997.

Jeg har publiceret flere end 75 videnskabelige artikler i internationale og nationale tidsskrifter og jeg har i 19 år været medforfatter på den løbende opdatering af retningslinjer for behandling af prostatakræft i Danmark.

Jeg har holdt mange foredrag i patientforeninger, deltaget i undervisning og efteruddannelse af urologer og praktiserende læger, og har arrangeret mange symposier mhp. uddannelse.

Desuden har jeg haft mange tillidshverv:

  • Medlem af Uddannelsudvalget i Dansk Urologisk Selskab
  • Medlem af Uddannelsesudvalget i Yngre Danske Kirurger
  • Medlem af European Society for Residents in Urology
  • Formand for Danish Urological Science Club (senere YDU)
  • Formand for Det Danske Råd for Prostatasygdomme (rådet nedlagt 2015)
  • Medlem af Sundhedsstyrelsens udvalg for kræftpakkeforløb for prostatakræft
  • Medlem af Sundhedsstyrelsens udvalg for opfølgningsforløb af prostatakræft
  • Medlem af Prostatacancer Udvalget under Dansk Urologisk Selskab
  • Medlem af DaProCa data (kvalitetssikring af prostatacancerbehandling i Danmark)
  • Sagkyndig i Retslægerådet
  • Bestyrelsesmedlem og kasserer i Nordisk Urologisk Forening

Jeg blev i 2024 æresmedlem af Dansk Urologisk Selskab begrundet i ”enestående indsats for urologi, dansk urologi og Dansk Urologisk Selskab”.

Transport

Klinikken er beliggende i smukke omgivelser tæt ved Hørsholm Kirke og det grønne område ”Ridebanen” ved søen.

Der er gode gratis parkeringsmuligheder lige ved klinikken.

Tog: Kystbanen til Rungsted Kyst Station.

Bus: Fra Rungsted Kyst station kan tages flere buslinier til Hørsholm Posthus/Hørsholm Ridebane, hvor andre buslinjer også standser.

Urologisk Specialklinik Hørsholm
Gl. Hovedgade 14, st.tv.
2970 Hørsholm

Back To Top